Indkøbskurv
INDKØBSKURV
Der er ingen varer i kurven

Gratis fragt, Hurtig afsendelse.

Gå til forsiden af wondersport.dk

Gå til hovedindhold »

Søg i hele sitet

Sports bh test - se resultatet her

Synes du også det er en jungle at finde en god sports bh? Her finder du en oversigt over danske test af sports bh'er fra magasiner og fagblade. Sammen med testen finder du fakta, testresultater, link til de testvindende sports bh'er og en række kommentarer og gode råd. God fornøjelse!

Den mest anerkendte test er den store sports bh test fra iForm. iForm tester sports bh’er hvert år og resultatet har stor betydning for efterspørgslen af sports bh’er det næste år.

Tag prøverummet med hjem
Få hjælp til at finde BH størrelse

Test af sports bh'er i Danmark. Se resultater og kommentarer.

Her får du et overblik over de test af sports bh, der er lavet i Danmark (og en fra Norge). Du kan bruge siden til at få et overblik over testvindene sports bh'er. Sammen med hver test får du wondersport's kommentarer. Alle kommentarer og holdninger til sports bh test er udtryk for wondersport (og Louise's) ærlige mening baseret på 7 års arbejde med sports bh'er.

iForm sports bh test 2014

Fakta: 
  • 18 kvinder har testet 15 sports bh’er. Testen er opdelt efter størrelse. I de små skålstørrelser er testen også opdelt efter lav-intensitet og høj-intensitet.
  • 12 modeller testes i små størrelser. 
  • 3 modeller testes til stor barm. I denne test er stor barm E skål og F skål. Hvis du har større barm kan du med fordel læse lidt videre og se Wondersport's kommentar til dette i næste afsnit.

iForm testvinder til stor barm 2014

3 modeller fra Shock Absorber, Panache og O'Glam er testet til stor barm.

Resultat:
  • wTestvinderen er Max Sports Top fra Shock Absorber. Samme sports bh blev nr. 2 sidste år. Fælles for begge år er at testpersonerne fremhæver den ekstra gode støtte.
  • wTestens nummer 2 er fra Panache. Den finder du ikke hos wondersport. Testpersonerne kan lide bh'en men fremhæver at svedtransporteringen ikke er god.
  • wTestens nummer 3 med kun 1 stjerne er O'Glam Bioform II. Den vil vi ikke bruge mere tid på.
Shock Absorber sports bh

”Bh'en støtter super godt, ...”

”Åndbarheden er fin og svedtransporten er god”

”... den her bh virker. ”

Køb Shock Absorber Max Sports Top >>

Du kan læse hele iForm's test af sports bh'er på iForms hjemmeside. Testen kræver abonnement, som kan købes i en intropakke til 139,- hvor du også får en gave med.

Wondersport’s kommentarer til iForms test af sports bh’er:

  • iForm's sports bh test er opdelt efter skålstørrelser. Det er et nyt tiltag, som Wondersport hilser meget velkommen. Behovet for en sports bh er meget forskelligt for piger med stor barm i forhold til lille barm. Når du lader dig inspirere af en sports bh test skal du ALTID kun se på tests, der er udført på din barmstørrelse.
  • iForms testpersoner for stor skål er E og F skål. Dette er ikke en stor skål hos Wondersport. Der er meget stor forskel på en E skål og en H-I-J skål. Der er MANGE kvinder med H skål og op. Der er ingen sports bh tests, der tester for reelt store størrelser.
  • iForms oplyser ikke hvilken omkreds der er testet. Men en meget slank pige (65-70 cm i omkreds) vil teste en sportsbh meget anderledes end en pige med 80-85 cm i omkreds. En E skål i en lille omkreds er MEGET mindre end en E skål i en stor omkreds. Derfor vil en testperson med lille omkreds ikke finde det samme behov for støtte som en testperson med stor omkreds.

Wondersport’s kommentarer til resultatet af iForms sports bh test 2014:

  • Shock Absorber vinder på god støtte - det er helt i overensstemmelse med Wondersport's oplevelser og tilbagemeldinger fra kunder. Shock Absorber er i særklasse når det kommer til støtte til stor barm.
  • Der er kun testet 3 sports bh'er til D+. Det undrer mig. Wondersport's favoritter er slet ikke med i testen. Det gør i min optik testen mangelfuld.
  • iForm har i årevis haft Purelime Compression Bra som testvinder til stor barm. I år er den helt udeladt af testen. Hvorfor? Det er i min optik både uværdigt overfor Purelime og læserne af testen.
  • En interessant test for mig ville være en test til stor barm (G skål og over) hvor man rent faktisk tester modellerne op mod hinanden - også flere modeller fra samme leverandør. Hvis du også savner det kan du istedet se Wondersport's sammenligning af Purelime og Shock Absorber og Wondersport's sammenligning af forskellige Shock Absorber modeller.

iForm testvinder til lille barm 2014

12 modeller fra Moving Comfort, Nike, Puma, Shock Absorber, Craft, 2xU, Anita, Newline, HH, Kari Traa, Purelime og SOC er testet. 7 er testet til højintens træning, 5 er testet til lavintens træning.

Jeg vil ikke kommentere på testen til lavintens træning. En sports bh til højintens træning er også fin til lav intens. Hvorfor man bruger så meget tid på toppe, der kun dur når man står stille undrer mig.

Til højintens træning til den lille barm er iForms testvinder en sports bh fra Anita. Den kan du ikke finde hos Wondersport. Her finder du istedet vores super-favorit til mindre barm (den fås op til G skål): Shock Absorber Run. Den må nøjes med en 2. plads i iForms sports bh test. iForm testen har dog kun rosende ord til Shock Absorber Run, så det er lidt uklart hvorfor den ikke er vinder.

Der er to modeller fra Moving Comfort og 2xU, der også får en god vurdering (dog med en bemærkning til den ene om at den er meget dyr).

Shock Absorber Run

”Bh'en sidder fast i mkredsen...”

”.. rar at have på.”

”Bh'en giver mig fri bevægelighed”

"sidder suverænt når den er kommet på."

"De brede polstrede stropper får topkarakter..."

Køb Shock Absorber Run >>

Testen fra sidste år: iForm sports bh test 2013

Selvom der er lavet en ny test i år synes jeg det er værd at lade kommentarerne omkrings iForm's sports bh test fra sidste år stå på denne side. Dels er det nogle andre sporst bh'er, der er testet og dels er opdelingen lidt forskellig. Så læs videre (med kritiske øjne) eller spring i stedet til wondersport's sports bh guide, der guider dig videre i forhold til at vælge sports bh'er med god støtte.

Fakta om iForm's sports bh test 2013: 
  • 13 kvinder har testet 10 sports bh’er. Testen er opdelt efter størrelse. 
  • 7 modeller testes i små størrelser. 
  • 3 modeller testes til stor barm. I denne test er stor barm E skål og F skål. Hvis du har større barm kan du med fordel læse lidt videre og se Wondersport's kommentar til dette i næste afsnit.

iForm testvinder til stor barm

3 modeller fra Shock Absorber, Purelime og Change er testet til stor barm.

Resultat:
  • wPurelime Compression Bra er testvinder
  • wSports bh'en fra Shock Absorber er nr. 2. Det er dog værd at bemærke at testpersoner er enige om en formidabel støtte i Shock Absorber sports bh'en, men materiale og en svær lukning  gør at den ikke vinder.
  • wModellen fra Change bliver betegnet som ”bedst til yoga og aktiviteter hvor man ikke hopper meget”. Wondersport forhandler ikke modellen fra Change. Den kan købes i Change butikker over hele landet.
Purelime Compression Bra

"Stropperne er godt polstrede og justerbare"

”Svedtransporteringen super god”

”Min F skål er virkelig flot i denne BH”

”Man får rigtig god støtte – både ved løb og andre træningsaktiviteter”

Køb Purelime Compression Bra >>

Shock Absorber sports bh

”Testerne er uenige om hvorvidt sports-bh’en er nem at få på”

”Støtten er simpelthen i top”

”Normalt flagrer mine bryster rundt,…,men med Shock Absorber var det nærmere som hyggehop”

Køb Shock Absorber Max Sports Top >>

Wondersport’s kommentarer til iForms test af sports bh’er:

  • iForm's sports bh test lægger lige vægt på funktion, materiale og komfort. Hos Wondersport lægger vi primært vægt på funktion. Når Wondersport anbefaler sports bh'er er det ALTID ud fra maksimal støtte til den størrelse, som sports bh'en anbefales til. Purelime vinder bl.a. på at den giver pæn barm mens Shock Absorber "taber" på at den er svær at lukke. Testresultatet havde højst sansynligt ikke set ud på samme måde hvis Wondersport havde leveret testpersoner!
  • Samme kommentarer til 2013 testen som til 2014 testen omkring hvilke størrelser, der er brugt til test. E-F skål er hos Wondersport kun en mellemstørrelse. Der er masser af kvinder med G, H, I, J og K skål. De kan ikke bruge iForms test da en E skål slet ikke kan bedømme hvilke krav, der er til f.eks. en J-skål.

iForm testvinder til lille barm 2013

7 modeller fra Adidas, H&M, Carité, Abecita, Newline, 2XU og Casall er testet.

Testvinderen til lille barm blev en model fra 2XU som wondersport ikke sælger.

Jeg (Louise fra Wondersport) kan ikke rigtigt finde hoved og hale i testen til lille barm. F.eks skriver de om Casall Multi sports bh: ”Har du stor barm er bh’en ikke så god til løb, hvilken den fint kan bruges til hvis du har mindre bryster”. Men testen var jo netop til små bryster...

Wondersport’s top anbefaling til lille barm er ikke testet.

Søndagsavisen test af sports bh'er 2013

Fakta:
  • 6 sports bh toppe er testet. De testede sports bh'er er fra Casall, Champion, Stay in Place, H&M, Nike og Soc.
Resultat: 
Testvinder Casall

"Testvinderen, Casall er overlegen, når det kommer til komfort og pasform. Testpanelet fremhævede især, at stropperne sidder godt, og at den ikke har søm, der sidder og gnaver”

Wondersport’s kommentarer til Søndagsavisens test af sports bh’er:

  • Dette er en test af billige toppe til lille barm.
  • Søndagsavisen har udelukkende testet det Wondersport kalder sports bh toppe. En sports bh top er en top, der er syet i et stykke og trækkes over hovedet. Der er oftest bryderryg og inden justeringsmuligheder - hverken i omkreds eller på stropper. Ofte kommer en sports bh top i få størrelser f.eks. S, M, L, XL.
  • Ingen af de testede sports bh toppe kan bruges over en C skål. Hvis du har en stor barm eller skal bruge sports bh'en til løb eller ridning så er disse toppe NO GO! De støtter simpelthen ikke nok.
  • Men hvis du er på udkig efter en prisbillig sports bh top (og i en smart farve) så er testvinderen fra Casall et fremragende valg - og Wondersport's anbefaling.

Du kan se hele Søndagsavisens test af sports bh toppe her >>

Politiken sports bh test 2012

Fakta:
  • To testpersoner: En med 80G (stor barm) og en med 70C (lille barm).
Resultat: 

Politiken testvinder til lille barm

Testvinder Casall

"Det er en enkel og supergod bh.”

"Holder barmen så fast, at man ser og føler sig temmelig flad.”

"Kan bruges alene uden T-shirt til varme dage.”

Politiken testvinder til stor barm

Purelime Compression Bra

"Fedt design, og den sidder helt perfekt."

”Der er intet, der gør ondt, og der er fuld bevægelses frihed.”

Shock Absorber sports bh

”Den sidder fint til, og det er et sjovt design – sådan lidt Madonnaagtigt.”

OBS. testen er udført på en gammel model. Madonnalook'et er udbedret på den opdaterede model.

Shock Absorber sports bh

”Designet minder lidt om en brynje.”

”Jeg kan faktisk ikke mærke, jeg har bh på med den, hvilket er ret vildt.”

Wondersport’s kommentarer til Politikens test af sports bh’er:

  • Der er kun en enkelt person, der har testet sportsbh'erne for stor og lille barm. Det betyder at testen er udtryk for en enkelt persons mening. Politiken er nu gode til at skrive det hvis man læser hele teksten.
  • Politiken skriver ikke meget om de sports bh'er, der ikke vandt. F.eks. afviser de Shock Absorber som vinder pga. udseendet. Man skal læse hele teksten for at se at de faktisk giver topkarakter til støtten.

Du kan se hele Politikens test af sports bh'er her >>

TV2 Norge sports bh test 2012

Fakta:
  • 6 piger med skålstørrelse A-E tester 11 sports bh'er.
  • De tester støtte og åndbarhed.
Resultat: 
  • wDer udnævnes ikke en testvinder. Istedet giver de ros og kritik af de enkelte modeller. To sports bh'er fremhæves for god støtte.
  • wCasall High Performance Bra fremhæves for at få god score - både ved stor og lille barm.
  • wShock Absorber Run fremhæves for at give klart den bedste støtte.
Casall

"FAVORITT: Casall High Performance Sports Bra fik god score fra både dem med lille og stor barm.”

Shock Absorber Run

”GOD STØTTE: Sammen med modellen fra Casall er Shock Absorber Run testens klart bedste når det gælder støtte og hold.”

Wondersport’s kommentarer til TV2 Norges test af sports bh’er:

  • Testen giver få linjers kritik af hver sports bh. Der er ingen forklaring og det er svært at få andet end et par højdepunkter ud af det.
  • Denne test er den eneste offentliggjorte test af Shock Absorber Run, som her får beskrivelsen: klart bedste støtte. Dette svarer helt overens med Wondersport's anbefaling af Shock Absorber Run. Det er en super god sports bh når det kommer til støtte!

Du kan se hele TV2 Norge's test af sports bh'er her >>

Fit Living sports bh test - September 2012

Fakta:
  • Fit Living tester 7 sports bh'er. Der er ikke oplyst noget om størrelse på testpersoner.
  • 6 af sports bh'erne er det Wondersport kalder sports bh toppe. En sports bh top er en top, der er syet i et stykke og trækkes over hovedet. Der er oftest bryderryg og inden justeringsmuligheder - hverken i omkreds eller på stropper.
  • Den sidste testkandidat er en "rigtig" sports bh fra Casall.
Resultat: 
  • wTestvinderen er high performance bra fra Casall. Det er værd at bemærke at den er den eneste af de testede sports bh'er, der fås i mange størrelser, har rygspænde og justeringsmuligheder.
Testvinder Casall

"Super nem at tage på, da den lukkes som en bh, og derfor ikke skal trækkes over hovedet.”

"Virkelig god til sport, hvor der behøves meget støtte.”

Wondersport’s kommentarer til Fit Livings test af sports bh’er:

  • Testen er forudsigelig idet testvinderen var den eneste rigtige sports bh. Det er klart (men betryggende nok) at den vinder når den testes op mod sports toppe. Testen havde været bedre med nogle modkandidater.

Du kan se hele FitLivings test af 7 sports bh'er her >>

Alt for Damernes minitest af sports bh 2011

Fakta:
  • Minitest af 3 sports bh'er. Alt for damerne oplyser ikke noget om antal testere eller størrelser.
Resultat:
  • wTestvinderen er en top fra Nike. Testeren skriver om testvinderen ”Den er egentlig lavet til at dyrke yoga i, så medmindre man har en meget lille barm, er den ikke god som løbe-bh, fordi den ikke støtter nok. Men til træning er den super.”

Wondersport’s kommentarer til Alt for Damernes mini test af sports bh’er:

  • Ingen af de testede sportstoppe finder du hos Wondersport. Disse toppe giver ikke nok støtte til at dyrke sport i, men de er pæne.

Du kan se hele Alt for Damernes mini test af sports toppe her >>



Shock Absorber               Purelime               Casall               Royce               Braza               God Figur Shapewear
wondersport.dk - en del af e-undertøj gruppen & ELGAARD|MEDIA